

Vores lille familie består af Karsten og Gitte. Vi bor i Skanderborg. Vi har børn, svigerbørn og børnebørn. Gittes familie, er dem der altid har hjulpet med at passer hundene, når vi skal på ferie ol. samt når hverdagen er travl og vi har hvalpe.
Vores kennel startede i 2016, hvor vi fik vores første kuld af racen japansk Spids.
I vores hverdag, er det altid vigtigt for os, at vores hunde får en tur, hvor de kan møde andre hunde og mennesker for på den måde at bevare deres naturlige "hundesprog".
I vores avl med Russisk Bolonka, lægger vi stor vægt på, at avle race typiske, sunde, smukke, harmoniske og sociale hunde.
Vores hunde er primært en familie hunde, men vi deltager også i udstillinger i dkk og kss. Lily har, fra første gang vi udstillede klaret sig virkelig godt og blev dansk champion allerede som 2 1/2 årig.

Er du/I interesseret i en Russisk Bolonka hvalp fra os, er du/I meget velkommen til at skrive til os på (se kontakt oplysninger)
En Russisk Bolonka hvalp fra os:
Det er meget vigtigt for os, at hvalpene er socialiseret når de skal herfra. Den største prægningsperiode begynder hos os, og fortsætter hos Jer:-)
Hvalpene vokser op inde i vores hjem, midt i stuen og bliver på den måde påvirket af alle dagligdags rutiner, lyde mm. Når hvalpene er gamle nok kommer de ud i haven hver dag, så de kan påbegynde renlighedstræningen. Hvalpene vil også komme til at møde forskellige typer mennesker og hunde.
Det kan være en god ide med kortere arbejdsdage i en periode, når man lige har fået hvalpen hjem, men alenehjemme træningen skal påbegyndes allerede når hvalpen har været hos Jer et par dage.
Hvalpene bliver trafiktrænet og prøver at køre bil inden de forlader vores hjem.
Vores hunde er en del af familien, så I skal forberedte Jer på at få, ikke bare en hund, men et nyt familiemedlem.
Vi opfordrer derfor til, at I besøger os et par gange, inden hvalpen er gammel nok til at flytte hjem til Jer og vi får en dialog om, hvad Jeres ønsker og forventninger er til det nye familiemedlem, for at vi på denne måde sammen, kan matche den rigtige hvalp, med Jeres familie.
Vi vil være behjælpelige med alt, hvad man som hvalpekøber måtte have brug for at vide, omkring pelspleje, fodring, træning, udstilling, adfærd mm. både før og efter man har fået sin hvalp med hjem.
Alle hvalpe er med DKK stambog. De bliver chippet, vaccineret, samt får ormekur..
Når de skal ud i deres nye hjem, får de et tæppe, legetøj, en hvalpemappe med gode råd, samt en hvalpepakke med det foder de er vant til at få.
Vi håber på løbende, at høre fra Jer og hvalpene med fortællinger og billeder fra Jeres nye familieliv:-).